top of page
Søg
Forfatters billedeGhita Grønne

At tage ansvar for sit liv

At tage ansvar for dit liv

”Jeg er ikke rigtig voksen. Jeg er ikke rigtig barn. Jeg er både og, og hverken enten eller…”

(tekst og musik: Gunnar Geertsen)

At tage ansvar for sit liv, er en stor mundfuld for de fleste. Det er en proces, der starter, eller bør starte i de tidlige år. Det er en lige så stor proces for forældrene som det er for børnene.

Det kan være en kæmpe udfordring, at se sit barn blive mere og mere selvstændigt og stille og roligt miste kontrollen over barnet. Normalt anser vi det, at miste kontrollen som negativt. I dette tilfælde er det en nødvendig udvikling og et tegn på sundhed. Når et ungt menneske skal lære, at tage ansvar for sit liv, er det altså ikke noget, den unge skal stå alene med, men det skal ske i samarbejde med de voksne omkring. Det er i min optik ofte det, der ikke sker, og oplevelsen for den unge kan derfor være, at ansvarligheden kommer som et chok, og ofte når noget dumt er sket.

Ofte hører vi os selv som voksne sige ”et tilvalg er et fravalg” og ”handling og konsekvens” og ”har du sagt A må du også sige B”… En masse gode og kloge ”forældre”-ord, som vi smider rundt, der hvor det passer bedst ind. –Men hvor ofte tænker vi egentlig over, hvad de betyder og om den unge helt præcist er blevet præsenteret for udtrykkene.

At tage ansvar for sit liv, er altså et meget fint samarbejde mellem de voksne og den unge, hvis dette er muligt.

At tage ansvar for dit liv betyder, at du selv bliver drivkraften for det, du ønsker at opnå

• Når du tager ansvar for dig selv, anerkender du, at du er primus motor i dit liv, og at der ikke kommer andre og fikser tingene for dig. Det eneste, du kan forandre er dig selv. Og hvis du ikke selv gør noget for at sætte forandringerne i gang, vil intet væsentligt ændre sig.

• Det kan være fristende at forsøge at tage afstand eller ”frakoble” forbindelsen til sine egne valg – f.eks. ved at påstå, at andre får dig til at føle eller handle på bestemte måder.

• Andre mennesker får dig ikke til at sige eller gøre bestemte ting – det er dit ansvar, hvad du siger og hvordan du opfører dig. Det gælder, uanset om du handler rationelt eller irrationelt, om du behandler andre fair eller det modsatte, om du holder dine løfter eller bryder dem. Når du anerkender, at du er er kilden til dine egne valg og handlinger, og at du derfor er ansvarlig for dem – så er det meget mere sandsynligt, at du kan handle forsvarligt. F.eks. undgå at sige eller gøre ting, som du senere fortryder.

God fornøjelse med at tage ansvar, i dit liv...


319 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page